Dit og vores: Sarah Emilie Müllertz’ London
Jeg har aldrig boet i London. Alligevel føles det, hver eneste gang jeg ankommer, som at komme hjem.
Det er byens storhed og dens enorme skala, men samtidig også dens lokale nærvær. Netop spændingsfeltet mellem det helt nære og den internationale storby har jeg aldrig oplevet andre steder. Man kan forsvinde i London og samtidig være fuldstændig sig selv.
London er aldrig blevet poleret. Den er ikke glat eller perfekt på samme måde som så mange andre storbyer. Der er stadig en råhed, en kant – og det er netop dét, jeg holder så meget af.
Første gang jeg kom til London, var jeg barn. Min mor tog mig med til Harrods og fortalte, at man kunne købe alt dér – fra en hårnål til en elefant. Jeg troede på hvert et ord. At gå gennem de store sale føltes som at træde ind i et eventyr. Det var storslået, magisk og fuld af opdagelser. Den følelse har aldrig helt forladt mig.
Det, der får mig til at vende tilbage, hver eneste gang, er også menneskene. I København ligner vi ofte hinanden. Her møder man et væld af forskellige fællesskaber, subkulturer og stilarter, og jeg ser altid noget, jeg aldrig har set før. Den personlige stil lever på en helt anden måde her end noget andet sted i verden. Folk er ligeglade med, hvad andre tænker. De er bare dem selv. Den autenticitet – både hos menneskene og i selve byen – føles mere ægte og original end noget andet sted, jeg kender.
Herunder finder du nogle af mine yndlingssteder i London – steder, jeg vender tilbage til igen og igen, og som på hver deres måde har været med til at forme mit forhold til byen.
ROCHELLE CANTEEN
Første gang jeg spiste på Rochelle Canteen, føltes det, som om jeg kom hjem til nogen. Som at sidde i nogens dagligstue midt i London. Maden er ærlig, omgivelserne smukke, og stemningen i drivhuset har en sjælden følelse af intimitet, selv om det er et offentligt sted.
Jeg holder af deres farm-to-table-filosofi og tanken om at udnytte hele råvaren. Men mest af alt elsker jeg, hvor uprætentiøst det hele er. Klaprende stole, papirservietter. Det er kvaliteten på tallerkenen, der får lov til at tale.
Og så er der haven. London gemmer på så mange af disse små, hemmelige haver, skjult bag murstensmure, som pludselig åbner sig og inviterer dig ind i en verden, du ikke anede fandtes. Man går og går, og så, helt uventet, åbner byen sig – og for en stund føles stedet, som om det kun er dit.
Rochelle Canteen er præcis sådan et sted. En lille skjult perle. Første gang jeg var der, regnede det voldsomt, vinden tog fat, og alle sad, som om regnen også faldt indenfor. Alligevel var det det hyggeligste sted, jeg nogensinde havde været. Jeg forelskede mig fuldstændig i det.
BLUE MOUNTAIN SCHOOL
Blue Mountain School er en institution. De er usædvanligt fremsynede i deres måde at tænke retail på, og det er altid inspirerende at opleve objekternes verden gennem deres blik. Det, jeg holder allermest af, er, at de behandler alt, hvad de udvælger, som kunst. Måden objekterne er iscenesat i rummet på, samspillet mellem materialer, teksturer og lag – alt er gennemtænkt. Det er ikke nogen lille bedrift at skabe et rum, der vækker ægte nysgerrighed. Det mestrer de bedre end næsten nogen andre.
REDCHURCH STREET
Som arkitekt har jeg besøgt dette område i årevis. Hele gaden emmer af smukke butikker med skræddersyede tekstiler, antikviteter, møbler og kunsthåndværk. Den føles både meget lokal og samtidig dybt specialiseret. Alt handler om interiør, håndværk og genstande skabt med intention.
Det er essensen af London samlet på én eneste gade. Træerne, den lille plads, følelsen af at kunne sætte sig ned og gå på opdagelse i sit eget tempo. Man føler sig straks som en del af lokalområdet – og det er de færreste gader, der kan skabe den følelse.
TATE MODERN
Hver gang jeg kommer til London, opdager jeg noget nyt. En ny teaterforestilling, en ny udstilling – noget, jeg ikke vidste, jeg havde brug for at opleve. Kulturlivet her er uendeligt rigt. Tate Modern rummer den følelse fuldstændigt. Det er en institution, der lever op til sin størrelse.
HAGEN
Og så er der det helt enkle ved at sidde her med en god kop kaffe og se byen bevæge sig omkring én. Det, jeg holder allermest af ved London, er, at byen er så international uden nogensinde at miste sit lokale præg. Man ankommer og glider ubesværet ind. Man føler sig hjemme med det samme. Og kaffen er i øvrigt virkelig god.
London har en særlig tiltrækningskraft på mig, som jeg ikke har fundet noget andet sted i verden. Jeg kunne forsvinde her og stadig være fuldstændig mig selv. Det er en sjælden gave, at en by kan give den følelse. Jeg har brugt mange år på at prøve at forstå, hvorfor det netop er London, der kan det.
With Love,
Sarah Emilie Müllertz, Founder and Designer of KINRADEN