I samtale med Anja Soussan
Kvindernes internationale kampdag - en anledning og en påmindelse.
I vores samtale medAnja Soussan, rettede opmærksomheden sig mod de mere stille strukturer, der præger kvinders liv: omsorg, selvindsigt og det ofte usynlige arbejde med at få familiens hverdag og alle dens detaljer til at hænge sammen.
Et perspektiv formet af både hendes arbejde med kultur og hendes personlige refleksioner.
Hvis du kunne gentænke ét system for at forbedre kvinders liv, hvilket ville det være – og hvorfor?
Jeg ville gentænke vores forståelse af egenomsorg. Måske behøver vi ikke tale højlydt om den, men vi har brug for at give den en tydelig plads – ikke mindst for vores børns skyld.
Som mor til to børn, der en dag vil opleve deres egne cyklusser, føler jeg et ansvar for at forstå min egen. Jeg er over 40 år, og det er først nu, jeg for alvor er begyndt at lære min egen rytme at kende – mit behov for ro, refleksion og de forskellige måder, jeg bevæger mig gennem måneden på.
Snart træder jeg ud af denne fase af mit liv, netop som jeg føler, at vi endelig har lært hinanden at kende og accepteret hinanden. Det gør mig en smule vemodig, for vi har ikke altid haft det bedste forhold. Derfor håber jeg, at vi kan give vores børn en større forståelse og indsigt, end vi selv voksede op med.
Lad os give dem et indre sprog for deres cyklus og en forståelse af, hvordan livet kan føles indefra. Jeg siger ofte til dem, at egenomsorg ikke handler om et varmt karbad, men om evnen til at møde sig selv dér, hvor man er, i det øjeblik.
For reel forandring ændrer systemer. Symbolsk forandring ændrer sprog og billeder.
HVILKEN KVINDE – FORTID ELLER NUTID – VILLE DU HELST SIDDE VED SIDEN AF TIL EN MIDDAG, OG HVORFOR?
"Jeg ønsker at være lige så interesseret, som jeg er interessant."
Dette citat har stor betydning for den måde, jeg bevæger mig gennem livet på, og det afspejler også min fascination af identitet. Af hvem vi er, hvordan vi former os selv, og hvordan vi finder vores vej gennem livet.
Hvis jeg kunne vælge én kvinde at sidde ved siden af til en middag, ville det være Tilda Swinton. Ikke på grund af hendes film, men på grund af hendes intellektuelle ro. Hun udstråler en helt særlig kølighed. Elegant, ubesværet og nysgerrig. Hun hviler i sig selv – og det beundrer jeg virkelig.
Sammen med hende ville samtalen handle om vores måde at se kunst på, om forskellige kulturer og om de mange måder, mennesker oplever og lever livet på. Der ville være uendeligt mange spændende perspektiver at udforske. Og helt ærligt? Tilda, du ringer bare.
Hvilken sandhed om kvinders liv i 2026 bliver stadig undervurderet?
Selv i familier, der stræber efter ligestilling, er sandheden ofte, at én ender med at være den, der holder styr på alle detaljerne. Den, der husker fødselsdage, skolearrangementer, aftaler og hvem der har brug for hvad – og hvornår. Den rolle falder stadig alt for ofte på kvinder.
Jeg tror, at en vigtig del af løsningen er at skabe en fælles forståelse og et fælles ansvar i familien. Forandring opstår, når ansvaret deles. Når kalenderen, hverdagens rutiner og de ugentlige samtaler giver alle et fælles overblik, og ansvaret bliver noget, man løfter sammen – i stedet for at hvile på én person. Jeg synes, det er positivt at se, hvordan ordninger, der opmuntrer fædre til at tage barsel og engagere sig i omsorgsarbejdet, er med til at ændre adfærd.
Når omsorgsarbejdet deles, og flere kvinder oplever økonomisk uafhængighed, bliver det også lettere at skabe parforhold, der bygger på reel ligestilling.
Anja'S FAVOURITE KINRADEN PIECES
|
|
|
|
GLOW HOOP LARGE |
GLOW HOOP MEDIUM |
GLOW HOOP LARGE |
Det, vi tog med os fra samtalen, var hendes forståelse af egenomsorg. Ikke som noget ydre eller dekorativt, men som evnen til ærligt at møde sig selv dér, hvor man er.
Måske er det netop her, større forandringer begynder – i måden, vi deler ansvaret på, taler om vores cyklusser og giver den næste generation et stærkere indre sprog til at forstå sig selv.
Samtaleserien fortsætter i de kommende dage. Vi inviterer dig til at vende tilbage til vores Journal i morgen for at læse den næste fortælling.
With Love,
KINRADEN