I samtale med Nanna Hjortenberg
Kvindernes internationale kampdag - en anledning og en påmindelse.
I takt med at vores serie om Kvindernes Internationale Kampdag nærmer sig de sidste samtaler, retter vi blikket mod viden – og de systemer, der afgør, hvem der har adgang til den.
Da vi talte med Nanna Hjortenberg,bevægede samtalen sig mellem uddannelse, forskning og den stille styrke, der findes i kvindelige venskaber. Som direktør for Gammel Strand arbejder hun i et felt, hvor kunst, historie og den offentlige samtale mødes.
Hendes perspektiv vender igen og igen tilbage til en enkel, men stærk erkendelse: Adgangen til viden har altid været en af de mest forandrende kræfter i kvinders liv.
Hvor ser du reelle fremskridt – og hvor er det mest et spørgsmål om symbolsk handling?
Jeg mener oprigtigt, at vi kan tale om reelle fremskridt, når det gælder uddannelse. Kvinder er i dag lige så veluddannede som mænd – og på nogle områder endda bedre uddannede.
Det gælder dog især i vores del af verden. Mange andre steder bliver piger og kvinder stadig bevidst holdt væk fra skolegang og videregående uddannelser.
Men uddannelse er en nøgle til gennemgribende forandring.
Hvilken kvinde – fortid eller nutid – ville du helst sidde ved siden af til en middag, og hvorfor?
Jeg har en hel liste af kvindeikoner – Virginia Woolf, Meret Oppenheim og Eileen Gray står alle på den – men jeg tror egentlig, at jeg foretrækker, at de forbliver ikoner, jeg kan beundre på afstand.
Når det gælder middagsselskabet, har jeg snart fødselsdag og glæder mig til at samle mine nærmeste veninder omkring middagsbordet. Helt ærligt føler jeg mig utrolig heldig over at have en så tæt sammentømret kreds af kvinder i mit liv.
Og jeg synes, at kvinders evne til at skabe tætte, nære og støttende venskaber er en helt særlig styrke.
Hvis du kunne gentænke ét system for at forbedre kvinders liv, hvilket ville det være – og hvorfor?
Jeg ville omfordele flere midler til forskning i kvinders sundhed. Et faktum, jeg stadig har svært ved at forstå, er, at kun 4 % af de globale bevillinger til medicinsk forskning går til sygdomme og tilstande, der specifikt vedrører kvinder – som bryst- og æggestokkræft, endometriose, overgangsalder og lignende.
Til sammenligning går 2 % af de globale forskningsbevillinger til forskning i prostatakræft.
Det er ikke, fordi jeg mener, at de 2 % er for meget – tværtimod går de til vigtig forskning. Men når kun 4 % går til forskning i sygdomme og tilstande, der vedrører halvdelen af verdens befolkning, er det alt for lidt. Det sender et signal om, at kvinders sundhed ikke tillægges den betydning, den fortjener.
Nannas favoritter fra KINRADEN
 |
 |
 |
BREEZE RING |
HERA BRACELET |
BOND RING |
Da vi lyttede til Nanna, blev vi mindet om, hvor stille – og samtidig hvor stærk – forandring kan være. Uddannelse. Venskaber. Delt viden.
At the same time, numbers around health research reveal how much work still remains.
Samtidig viser tallene for forskning i kvinders sundhed, hvor meget arbejde der stadig venter. Der er gjort fremskridt, men vi er langt fra i mål.
With Love,
KINRADEN