I samtale med Bree Carter

Kvindernes internationale kampdag – en anledning og en påmindelse

Vi samlede syv mennesker, vi længe har ønsket at lære bedre at kende. Syv stemmer, som vi vidste ville tilføre noget vigtigt til samtalen. Ikke de samme historier. Ikke de samme livsveje. Men forskellige perspektiver, nærvær og en vilje til at tale ærligt.

Vi inviterede dem til at tilbringe en dag sammen med os i vores Flagship Store på Møntergade i København. Til at bevæge sig gennem rummet, prøve smykkerne og sætte sig tæt på hinanden.

En dag, vi kommer til at bære med os. Og som vi nu inviterer dig til at blive en del af.

Først på listen Bree Carter

HVILKEN KVINDE – FORTID ELLER NUTID – VILLE DU HELST SIDDE VED SIDEN AF TIL EN MIDDAG, OG HVORFOR?

Jeg ville vælge min mor. Hun gik bort, da jeg var to år gammel, så jeg nåede aldrig at lære hende at kende. Jeg har ingen egne minder om hende, men gennem min afroamerikanske familie har jeg fået et billede af, hvem hun var. Gennem deres fortællinger – og gennem kvinderne i hendes familie, hvor jeg genkender træk af hende – har jeg lært hende at kende. Og i takt med, at jeg har forstået mere af hendes historie, har jeg også fået en dybere forståelse af mig selv.

Hun var kunstskøjteløber og drømte om at deltage i OL. Men på grund af sin hudfarve fik hun at vide, at den drøm aldrig ville blive en mulighed. I stedet for at lade sig begrænse valgte hun en anden vej – stadig på isen. Hun blev skøjteprinsesse i Holiday on Ice og rejste verden rundt i mange år. Det var her, hun mødte min far, som også arbejdede i forestillingen. Sammen skabte de et liv i bevægelse, før de til sidst slog sig ned i Danmark.

Jeg ville gerne sidde ved siden af hende for at høre hendes stemme, hendes tanker og hendes egen fortælling. Jeg har altid beundret begge mine forældre for at have valgt at følge deres drømme frem for samfundets forventninger. At sidde ved siden af hende ville føles som at komme tættere på mine egne rødder og forstå endnu mere af, hvor jeg kommer fra.

IF YOU COULD REDESIGN ONE SYSTEM TO IMPROVE WOMEN’S LIVES, WHAT WOULD IT BE - AND WHY?

Jeg ville gentænke den måde, vores arbejdsliv er indrettet på. De fleste professionelle systemer er bygget op omkring en idé om uafbrudt produktivitet – historisk set tilpasset et livsmønster, hvor nogen andre tager sig af omsorgsarbejdet og det følelsesmæssige ansvar.

Den struktur kan være særligt krævende for kvinder, som ofte forventes at rumme både ambitioner og omsorg på samme tid. Hvis vi indrettede arbejdslivet med større fokus på bæredygtighed, fælles ansvar for omsorg og mere fleksibilitet, ville vi ikke blot forbedre kvinders liv. Vi ville skabe bedre forudsætninger for lige løn og lige muligheder – og samtidig gentænke, hvad succes egentlig betyder.

For mig handler ligestilling ikke om, at kvinder skal tilpasse sig rigide systemer. Det handler om at skabe systemer, der anerkender den kompleksitet, menneskers liv rummer.

HVAD ER ÉN UDFORDRING, KVINDER STÅR OVER FOR I DAG, SOM DU ØJEBLIKKELIGT VILLE FJERNE, HVIS DU KUNNE – OG HVORFOR?

Jeg ville fjerne det konstante pres, mange kvinder føler for hele tiden at skulle bevise deres værd. I mange brancher – også i musikbranchen – træder kvinder stadig ind i rum, hvor de er i mindretal. At være én af de eneste kvinder i et rum fyldt med.
Når man er i mindretal – hvad enten det handler om køn eller hudfarve – kan man let føle, at man repræsenterer mere end sig selv. Den ubalance præger rummet, allerede før man siger et ord, og ens kompetencer bliver ofte vurderet anderledes, alene fordi man er kvinde. Den konstante forhandling om sin plads tager energi fra det, der i virkeligheden betyder noget.

Hvis jeg kunne fjerne én udfordring, ville det være den. For følelsen af at høre til bør ikke være noget, kvinder skal gøre sig fortjent til.

Det er også et tema, vi udforsker i vores kommende musikprojekt Bree Is King. Her leger vi med idéer om skiftende kønsroller, om at være det eneste kvindelige medlem af et band og om at gentænke, hvad empowerment kan være gennem kultur og identitet.

Kvindernes internationale kampdag er en anledning og en påmindelse. En anledning til at samles. En påmindelse om at lytte.

I løbet af de kommende dage deler vi resten af samtalerne – syv perspektiver, hver med deres egen stemme og betydning. Vi inviterer dig til at vende tilbage til vores Journal hver dag i denne uge for at læse den næste fortælling.

With Love,
KINRADEN